I dag er det 20 år siden jeg tog skeen i egen hånd. 20 år siden jeg troede jeg havde mistet alt. 20 år siden jeg igen startede fra 0.

Min skønne veninde sagde dengang: Enhver afslutning er starten på noget nyt. Det er svært at få øje på når forvirring, sorg, vrede og en følelse af uretfærdighed hober sig op i sjælen. Men jeg vidste, at den forvirring ikke måtte æde mig op, og at mit liv i stedet skulle fyldes af energi, fremdrift, glæde og retfærdighed. Så jeg fik et CVR nr. Hvis du har lyst til at læse videre kan du gå til min blog… 

Odense sang&stemme Akademi
Jeg startede – eller rettere fortsatte – d. 1 september 2001 med at undervise i et kælderlokale, som Lasse Helner hjalp mig til at få gratis i en periode af Karsten Bill. Og der startede jeg Odense Sang&Stemme Akademi. 

Efter noget tid fik jeg gennem Lene Nieburg Hansen og hendes mor Grethe en kontakt til et spejderhus i Allegade, som jeg fik lov til at leje i dagtimerne. På dette tidspunkt fandtes ”Den fri ungdomsuddannelse” stadig, hvor der var meningsfyldte projekter til unge, som ikke passede til den lige vej gennem gymnasiesystemet. Det var jo også det, den skole jeg kom fra, og som jeg selv havde startet, var bygget op på. Den hed dengang SAGA. I dag hedder den FLOW og har i stedet for HF som fundament. 

Jeg havde gennem nogle år Odense sang&stemme Akademi som fuldtidsskole med flere ansatte, men da den Fri ungdomsuddannelse lukkede, besluttede jeg at gå solo med sangundervisning og nu også psykoterapi, i mit eget nybyggede lokale hjemme. Det gør jeg stadig. 

Ungbo-odense
I 2004 købte jeg førstesalen i byhuset jeg bor i med henblik på at hjælpe to unge ad gangen. Unge som manglede et trygt sted at bo, og som gennem kommunen blev anbragt med støtte. Projektet blev kaldt ungbo-odense.dk og det hedder det stadigvæk. I 2013 var der er igen ungeskift og jeg havde lovet 2 piger, at de måtte flytte ind. Det viste sig, at de havde revet håret af hinanden på et tidligere opholdssted, og ikke kunne bo sammen. Jeg ledte efter et værelse der kunne lejes i nærheden til den ene, hvilket viste sig at være umuligt. Pigerne glædede sig begge to og det var svært at skulle skuffe den ene. Der var et gammelt grimt hus lidt nede af gaden til salg. Med stor hjælp fra Sarah Lygum lykkedes det at købe huset, og en veninde Hanne Nørgård og jeg malede det, og lavede det i stand. Til de større og tungere ting måtte der håndværkere til og min daværende kæreste Karsten Lind samt min ven Carsten Hansen har også givet en hånd med. Min tanke var, at der kunne bo en udsat ung og resten af værelserne skulle lejes ud til studerende. Men hver gang et værelse var klart, stod kommunen med endnu en ung som havde brug for støtte. Men der var ikke timer nok i døgnet og gennem en ung havde jeg lært Christina Poulsen at kende. En handlekraftig og løsningsorienteret kvinde, som starter hver dag med et smil på læben, og som i forvejen var kontaktperson for Odense kommune. Hende fik jeg glæden af at ansætte og det er hun stadig. Hun støtter mig i alt og er der altid for mig. 

Huset blev fyldt op, og jeg brugte mit private hjem, som samlingssted til de 8 unge, der nu var plads til. En mad-dame indtog mit køkken hver onsdag og der flød med unge overalt i mit lille hjem. 

Ungbo-odense fik igen vokseværk i 2017, da mit hjerte endnu engang stak af, fordi jeg kom til at spørge ind til en ung, selvom jeg havde afvist sagsbehandleren med ”alt optaget” Men den her unge gik på FLOW, som jeg jo af historiske grunde har et forhold til. Nabohuset – til sidst indkøbte hus  – stod tomt og denne gang var det Bahadir Demirhan, der hjalp mig til udvidelsen. Huset rummer 3 værelser og en velegnet fælleslejlighed. 

Jeg fik mit hjem igen, så nu kommer de unge på besøg i stedet for at indtage det helt. Igennem årene er det blevet til ca 80 unge, der har boet her. 

Mit eget musik
Ved siden af sangundervisning og Ungbo-odense har mit eget musik og sangskriveri også fyldt. Og jeg må sige, at mit liv er så fyldt med udfordringer, oplevelser, lærdom, undren, forståelse, fascination og indblik i andre menneskers liv, at jeg aldrig bliver færdig med at skrive sange. Lars Frimodt Møller fik mig i gang med bandsammenhæng igen og lige nu spiller jeg i duo med Søren Bøje, som med sin støtte motiverer mig til at ryste ny danske tekster ud af ærmet. I dag på mit CVR nummers 20 års fødselsdag, skal jeg være i selskab med netop Søren Bøje og Kell Dalager i studiet, hvor jeg skal gøre det, som startede det hele. Sang og musik. 

TAK
Til sidst vil sige tak til alle, jeg har nævnt og også alle dem jeg har ikke nævnt og som ved at I har ydet en indsats, for der er så mange der har støttet mig, at jeg kan ikke nævne alle. Tak til familie, venner og veninder for at lægge øre til, tak til Odense og andre kommune for samarbejdet, som jeg håber fortsætter. En særlig tak til Michael Rix, som gennem alle årene har hjulpet med hjemmesider, som spreder budskaberne om hvad mit CVR nummer rummer. Hvordan skulle nogen ellers vide det.

Tak for 20 gode år – so far…