I arbejdet med sangelever i alle aldre stødte Hanne ofte på reaktioner og forløsninger, der dukkede op, når der blev arbejdet med den dybe vejrtrækning. Det forårsagede endnu en nysgerrighed og interessen for at fordybe sig og forstå de psykologiske processer endte i 2005 op med en uddannelse som Organisk psykoterapeut, hvor der arbejdes både med samtale og kropsterapi. Som sanglærer skete det ofte at unge bed sig fast i relationen til Hanne og betroede hende hemmeligheder, de ikke fortalte til andre. Nogle af disse unge havde nogle boligmæssige udfordringer enten fordi de ikke kunne bo hos forældrene eller fordi de var anbragt et sted hvor anbringelsen stort set var brændt sammen. Der var ingen tilbud til disse ”næsten stærke nok” unge.  

Hanne boede og bor stadig i stuen i et byhus med to lejligheder og da 1. salen blev sat til salg i 2004, købte Hanne den for at skabe et tilbud til udsatte unge, som havde brug for en bolig, hvor der var koblet nogle støttetimer på fra kommunen. Tanken var et tilbud til unge som gerne ville det rigtige, men som havde brug for støtte til at nå derhen, uden at skulle bo på et døgndækket opholdssted.

Hanne ville skabe et sted hvor mælkebøttebørn fik muligheden for at blomstre uden tyngden af andre unge med tungere problematikker, som krævede fuldtidspædagoger. Stedet blev døbt Ungbo-odense. Lejligheden havde to værelser og de var optaget hele tiden. I 2013 var to flyttet ud og to nye skulle ind. Hanne havde sagt ja til to som viste sig at kende hinanden på en yderst uheldig måde. Men begge pigerne glædede sig og Hanne ville ikke skuffe den ene, så hun købte et hus på H.C. Andersensgade der stod til salg 50 meter fra hende selv. Huset trængte virkelig til en kærlig hånd og Hanne knoklende med istandsættelsen. Tanken var at leje ud til en sårbar ung og resten af værelserne kunne besættes af studerende. Men hver gang der var et værelse færdigt stod kommunen med endnu en ung. Arbejdspresset voksede og Hanne måtte have hjælp udefra og her mødte hun Christina Poulsen. Ungbo-odense udviklede og udvikler sig stadig i retning af de to´s fælles målsætning om at støtte og udvikle unge. Hanne og Christina er meget forskellige, men styrken i deres forskellighed skaber en harmonisk helhed som Yin og Yang. Ungbo-odense voksede stille og roligt og i løbet af årene blev der skabt en form for familielignende personalegruppe, hvor aldersfordelingen er mellem først i 20’erne til sidst i 60’erne. Det som startede som en god og kærlig tanke udviklede sig til et yderst kompetent og professionelt opholdssted for unge, som den 1. januar 2017 blev godkendt og blåstemplet af Socialtilsynet. Formålet er stadig at støtte unge som ønsker at blomstre positivt ind i det voksne liv. 

Hanne åbnede de første mange år sit hjem for de unge og brugte sin bolig, som eneste samlingssted for Ungbo-odense. Men i 2018 fik hun en enestående mulighed for at købe nabohuset til det købte hus i 2013. I det nye hus blev der etableret 3 værelser med eget køkken og så var der en stor lejlighed, som blev inddraget til Ungbo-odense, som samlingssted hvor personalet hygger med og omkring de unge. Med den nye udvidelse er Ungbo-odense i dag godkendt til at huse 11 unge.

Sideløbende med arbejdet med Ungbo-odense har Hanne haft sangundervisning, sangskrivning og koncerter. Sangundervisningen har ad åre fået en større hældning mod det sangterapeutiske, idet sangteknikken er svær at få til at virke, hvis der ligger nogle psykiske blokeringer. Nogle blokeringer er hurtige og ligetil at fjerne med hypnose, hvilket fik Hanne til at tage en overbygning som hypnotisør. Andre problemstillinger kan vække noget eksistentielt, som er udviklende at kikke lidt nærmere på i et decideret terapeutisk forløb. Men sangteknikken er stadig vigtig at have med og her var heldet og tilfældigheder endnu engang med Hanne, fordi det at lære en god teknik kan kræve gentagelse på gentagelse og derfor kan det være godt at kunne spole tilbage igen og igen.