Cafeen i Ansager er ikke en cafe med et værtshus, så stemningen var ikke helt til at sidde stille og lytte. Så Henrik og jeg er heldigvis nogle “gamle rotter” i faget så vi slog over i det gamle kendte, og jeg skal love for at folk kan synge i Ansager, når de kender sangene. Det var ikke som vi forventede, men det var sjovt og vi fyrede den af. Det vigtigeste er, at folk får en god aften og nogen gange er det sådan at midlet helliger målet. Selvfølgelig vil vi helst spille vores eget, men omvendt, så er det ikke fedt hvis folk ikke er i lyttehumør.
