Her på siden kan du få mere at vide om sanglærer og psykoterapeut Hanne Lynges
baggrund, og hvad hun står for. En cocktail skabt af selvværd, selvtillid, mod,
erfaringer og uddannelser skaber et unikt menneske siger hun, og hun har selv
været vidt omkring.
Hanne Lynge udgav første gang sin musik 1995 med albummet "Different sides",
et album, som klarede sig fantastisk godt, specielt set i lyset af, at albummet var
et soloprojekt, hvor Hanne Lynge selv stod for alt, fra skrivning af de første spæde
linjer til udgivelse og lancering af musikken. CDen blev skrevet, da Hanne efter 3 års
arbejde som socialrådgiver på et behandlingscenter for misbrugere, drog til Irland
uden penge, men med en guitar.
Anden udsending var "Soulmates", en CD med 3 numre og tredje udsending var
singlen "Are you the one"
Hanne Lynge er desuden forhenværende ridelærer, uddannet socialrådgiver,
tidligere initiativtager, underviser og daglig leder af Musikakademiet "SAGA"
i Odense. Hun er lægeeksamineret massør med speciale i massage mod
hæshed. Hun har en krops terapeutisk uddannelse, Organisk psykoterapi, hun er
hypnoterapeut og hypnotisør.
Jobbet
Hanne Lynge arbejder med elever der spænder fra begyndere til professionelle.
Hun giver sangworkshops rundt i Danmark på seminarier, i teaterforeninger,
musikforeninger etc. og hun underviser privatelever, solo eller på hold. Desuden
arbejder hun med online sangundervisning på www.vokalen.dk
Dengang Hanne startede som selvstændig
August 2001 startede hun sin egen skole Odense Sang & Stemme Akademi, som i
dag tilbyder almindelig sangundervisning, afhjælpning af stemmeproblemer, terapi
i forhold til, at stemmen ikke vil som man ønsker, samt onlineundervisning for
den målrettede sangelev eller sanglærer. Læs mere på www.sangogstemme.dk og
www.vokalen.dk
Ekstra bonus
Udover musikken arbejder Hanne Lynge sammen med kæresten pædagog/
psykoterapeut Karsten Lind med unge som har brug for støtte. Dels har parret to
unge piger boende i huset og dels har Karsten et opholdssted for unge 4 drenge i et
hus i nærheden. Se www.brockdorffvaenget.dk